”Vi har nu kørt med Cashdro i 3 måneder.
Cashdro er et godt redskab til, at håndtere kontanter i butikken, og kan klart anbefales til andre butikker.

For det første er butikken sikret mod røveri, da vi ikke som sådan ligger inde med kontanter mere.
Nøglen er gemt væk, og kontanterne er i maskinen, som er boltet til bordet.

For det andet har vi heller ikke kontanter i hænderne, hvilket hygiejnisk er en fordel, når man håndtere fødevarer.
Jeg tømmer maskinen for overskydende kontanter samt mønter, og disse er meget beskidte.
Vi har klart reduceret antallet af vask og afspritning af hænder i løbet af en arbejdsdag.

For det tredje skal jeg ikke længere afsætte personaletimer til at optælle kassen ved lukketid.
Maskinen laver selv en opgørelse, som er nem at printe ud. Herved sparer jeg personaletimer på en halv time hver dag.

For det fjerde har jeg ved brug af Cashdro sikret mig, at kunderne altid får det rigtige tilbage i byttepenge.
Det kunne til tider være svært, når der er mange kunder i butikken og fik man nu lige en 100 krone seddel ved kunden,
eller var det 200 kroner. Der er ikke længere en kassedifference. Cashdro er blevet rigtig godt modtaget hos kunderne,
som kan se en stor fordel hygiejnisk ved, at vi ikke håndtere penge samtidig med, at vi har kontakt til fødevarer.
Og omend maskinen ved spidsbelastning i kundestrøm er en anelse langsom, hvis mange kunder betaler kontant,
er kunderne glade for at de får de rigtige byttepenge tilbage.
En god ide er, at slå varerne ind inden de findes frem, for så kan kunden klare betalingen imens varerne findes”

Hanne Georgsen, KonditorBager Rødding & Vejen